Haitis børn græder
Verdens øjne er for tiden rettet mod de tusindvis af grædende børn fra de jordskælvsramte byer i Haiti. Op imod 1.000.000 børn (kilde: Politiken, 3.2.2010) menes at være ramt af katastrofen. Mange er overladt til sig selv på grund af fattigdom eller efterladt af deres forældre. Eller begge dele. Lige dele slemt, hvortil skal lægges de kummerlige kår på gaden, underkastet vejrets luner og skruppelløse menneskesmuglere. Deres skæbne synes uvis, skønt store nødhjælpsorganisationer som UNICEF og Red Barnet allerede er i fuld gang med genopbygningsarbejdet. Men her mangler der også mandskab. Derfor den lille forskel fra et menneske, hvor viljen til at hjælpe sidder på rette sted. Den blomstrer og medbringer positivisme, tro og håb til det hårdt prøvede folk.
Fem minutter fra den lille forskel
Farcen fra COP15 fortoner sig ikke så let i erindringens tåger. Den var et wakeup call om, at alle kan og bør gøre en forskel for de mange, som lider. Det handler om vilje og engagement. Og det tager kun sølle fem minutter om at træffe beslutningen. Herefter point of return. 1. marts går det løs i tre uger, hvor opgaverne bliver mange. En af dem springer dog i øjnene. Jagten på den gode historie, som skal i hus – uanset omkostninger.
Venlige hilsner fra Haiti
Brian Bormann
Uafhængig nødhjælpsarbejder og skribent